Legacy Project genopliver protestsangen

Alle bandets sange opfordrer til en eller anden form for social bevidsthed – tekster om uretfærdighed, krig og racisme og for en grønnere planet.

Bandet består af den amerikanske sanger og sangskriver George Kilby jr og det danske roots-country band Fistful of Dollars. Sammen viderefører de den musikalske arv fra Pete Seeger, Woodie Guthrie, Bob Marley og andre store sangskrivere, der inspirerede til håb og social forandring.

Legacy Project spiller 100 år gamle fagforeningssange, eviggyldige spirituals, protest- og frihedssange fra 60erne – og også nyskrevne numre af George Kilby Jr og Fistful of Dollars. Sangene bliver ledsaget af fortællinger om kamp og kultur.

Udover regelmæssige koncerter spiller bandet skolekoncerter, der lige så meget er undervisning i samfundsfag, historie, engelsk som det er en egentlig koncert.

Legacy Project har spillet til forskellige fagforeningsarrangementer og til 1. Maj i Fælledparken.

Picture
Picture
Picture